De røde medier

Videnskabeligt bevist

Videnskabeligt bevist er det ikke, men en netundersøgelse i avisen.dk to dage før valget med næsten 10.000 deltagende giver en meget kraftig indikation af, hvad flertallet af danskerne mener om dækningen under det meste af valgkampen. 89 procent sagde ja til, at medierne havde favoriseret Helle Thorning-Schmidt, mens kun fire procent mente, at Lars Løkke Rasmussen havde fået særbehandling. De resterende syv procent svarede hverken eller. 

Problemet med denne type undersøgelse er naturligvis, at den ikke nødvendigvis er repræsentativ, da man ikke har udvalgt de adspurgte. I en blog på dagbladet Børsen opholder en Kaj Høivang sig dog bl.a. ved to interessante forhold. For det første ligger avisen.dk med hældning til venstre side, og avisens læsere er følgelig af nogenlunde samme observans. For det andet er resultatet så entydigt, at der næppe er tvivl om, at et markant flertal af danskerne har gennemskuet, at ikke mindst TV ikke har været i stand til at holde sig upartiske under valgkampen. 

Og så er der noget særdeles tankevækkende ved, at undersøgelsens resultat – så vidt jeg kan finde frem til – overhovedet ikke har været diskuteret i andre medier, altså ud over i en blog på Børsen. Det siger noget om journalisternes valg og fravalg af historier. 

Dermed er vi ved sagens kerne. Journalisterne stemmer massivt til venstre, og journalistikken bliver derefter. Det er sjældent de lodrette løgnehistorier, medierne bringer. Langt mere benyttet er det at forvride kendsgerningerne som under den skandaløse TV-avis, som jeg har skrevet om tidligere. Og endelig er der især alle de historier, som medierne ikke bringer. Man kan selv forestille sig effekten, hvis befolkningseksplosionen i særligt Afrika syd for Sahara havde fået god dækning på TV-mediet som den afgørende forklaring på, at asyltallet kun går én vej, nemlig opad.

Samlet set kan det uden videre konstateres, at medierne statistisk set er fjender af sandheden og i stedet foretrækker at forvride virkeligheden efter den gennemsnitlige journalists verdensbillede. 

Det er altid godt at vide, hvem der er blandt ens modstandere.

Dansk Folkepartis sidste chance

Det er godt nyt, at blå blok vandt valget i går

Det er godt nyt, at blå blok vandt valget i går. Sejren var nogenlunde klar, og alene den mærkværdige situation, at alle fire nordatlantiske mandater gik til rød blok, gjorde, at det samlede resultat er det tættest mulige, nemlig 90 mod 89.

Dansk Folkeparti stormede frem til over 21 procent af stemmerne, markant mere, end de efterhånden håbløst upræcise meningsmålinger spåede. Der er grund til at glæde sig over Dansk Folkepartis valgsejr, men ikke af helt de samme grunde, som partiets varme tilhængere ellers vil hæfte sig ved.

Det er glædeligt, at over en femtedel af vælgerne nu er så bekymrede over den førte udlændingepolitik, at de blandt andet derfor vælger at sætte kryds ved liste O. Det viser, at den nuværende politik bliver mere og mere uholdbar. Ganske vist var Dansk Folkeparti ikke gået så meget frem, hvis ikke Lars Løkke Rasmussen havde vist sig som en mand med så ringe evne til at kende forskel på egne og skatteydernes penge, at jeg personligt ikke ville købe en brugt bil af ham. Men det ændrer ikke ved, at det blev Dansk Folkeparti, der høstede gevinsten, ikke De Konservative, som tidligere var det naturlige valg for mange venstrevælgere, hvis krydset blev flyttet.

Dansk Folkepartis 37 mandater – tre mere end Venstres 34 – gør det noget nær umuligt for Dansk Folkeparti at undslå sig at indtræde i en regering ledet af Venstre. Hvem ved, måske det bliver en flertalsregering med alle de borgerlige partier, men jeg hælder til en V-DF regering. Og nu bliver det helt afgørende for Dansk Folkeparti. Hvilken politik kan de nemlig føre, når de er bastet og bundet af det regeringsgrundlag, der kan opnås enighed om med Venstre?

Intet tyder på, at Dansk Folkeparti vil stille ufravigelige krav til Venstre om, at udlændingepolitikken strammes, så det virker. Flygtningekonventionen og underdanigheden over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil forblive uantastet. Ej heller vil Dansk Folkeparti kræve permanent grænsekontrol genindført. 

Når det i de kommende par år kommer til at stå krystalklart for vælgerne, at heller ikke en regering med deltagelse af Dansk Folkeparti evner at bremse massetilstrømningen nævneværdigt, vil flere og flere se sig om efter alternativer. 

Og når den tid kommer, vil Dansk Samling være opstillingsberettiget til det næste valg til Folketinget. Dansk Folkeparti ved godt alt dette, men partiet er fange af sin egen succes. Et regeringssamarbejde vil udstille Dansk Folkeparti som et rent magtparti, der vil gå på kompromis med næsten hvad som helst for at sidde med ved bordet, skønt det betyder, at partiet netop ikke har magt, hvor det er allervigtigst; kampen for Danmarks fortsatte selvstændighed som et frit land for det danske folk. 

Dansk Samling vil vide at kende sin besøgelsestid næste gang, danskerne skal stemme.

Den totalitære elite

For knap syv år siden skrev jeg i en kronik i Jyllands-Posten

For knap syv år siden skrev jeg i en kronik i Jyllands-Posten, hvad der sandsynligvis ville ske, hvis ikke indvandringen fra den tredje verden blev bragt til ophør. Jeg spåede i øvrigt, at Dansk Folkeparti ville få over 20 procent af stemmerne ved et valg. I parentes bemærket vil Dansk Samling og jeg nu gøre, hvad der står i vor magt for at sørge for, at det bliver sidste gang, at Dansk Folkeparti når et sådant resultat. Men nu til sagen, som ikke har så meget med Dansk Folkeparti at gøre. 

Jeg skrev bl.a. følgende i kronikken:

”Presset af Dokumentationscentret for Racediskrimination, Institut for Menneskerettigheder og andre vil Folketingets flertal og domstolene efterhånden skærpe de såkaldte racismebestemmelser, og det vil blive stadig vanskeligere at opponere mod den førte politik, uden at dette vil medføre en dom for såkaldt racisme. 

Til illustration af dette tjener, at Europarådet for nylig kritiserede Danmark for ikke i tilstrækkelig grad at anvende det juridiske system til at kriminalisere ytringer vendt mod især den muslimske indvandring. Danmark har en i europæisk sammenhæng vidtstrakt ytringsfrihed (tag til Frankrig, Storbritannien eller Sverige, og man vil se, at dér leger man ikke med magthaverne), men denne ytringsfrihed vil fortløbende erodere, idet de til enhver tid siddende magthavere vil foretrække en tilsyneladende ro frem for en åben samtale.” 

Jeg står ved min forudsigelse, især når jeg hører og læser, hvilke vanvittige forslag og tanker, som repræsentanter fra übereliten bringer på bane.

”Underminér national homogenitet”

Sådan mener Peter Sutherland, FN’ s særlige repræsentant for migration, at kagen skal skæres. Europæernes historiske rødder skal kappes, og vi skal elske det multikulturelle. Med en afsindig løgn påstår Peter Sutherland, at mere indvandring bringer mere velstand. Usandheden er monstrøs, da det omvendte som bekendt er tilfældet, når indvandringen er, som den nu er til Europa. Udsagnet viser, at personer på endog meget høje poster ideologisk minder om repræsentanter for hedengangne totalitære regimer. Under kommunismen var det som bekendt også ideen, at den nedarvede identitet gennem tvang skulle erstattes af en ny og humanistisk af slagsen. Lejrene i Gulag er beviset på, hvor god den idé var.

Giv plads for politisk islam

Federica Mogherini er EU’s udenrigschef, tidligere kommunist og åbenbart totalitær ind til benet. I ramme alvor udtalte hun i en tale i sidste uge, at Europas basisværdier er ”respekt og mangfoldighed”. Hun sagde videre, at ”politisk islam bør være en del af billedet” fremover. Federica Mogherinis tale er bygget op på løgn på løgn om, hvad Europa er, og hvad indvandringen fra den tredje verden vil gøre ved Europa. Hun lyder som en elev af Stalin, blot omplaceret til år 2015.

Übereliten

Kan nogen være i tvivl om, at de to citerede særdeles magtfulde personer ikke vil tøve et øjeblik med at indskrænke vores frihedsrettigheder, hvis vi fortsætter med at brokke os over den skæbne, der er tiltænkt os som hjemløse i egne lande?

Jo tydeligere det bliver, at eliten har taget fejl i et moralsk kriminelt omfang, jo mere febrilsk, stakåndet og fanatisk vil de forfølge deres forrykte kurs for at få os til at sluge den bitre kalk, de har tilberedt os. 

Det bliver ikke kønt at skue.

Svindelrapport fra EU

Hvad gør EU-kommissionen for at forudsige de kommende årtiers udvikling i EU?

Hvad gør EU-kommissionen for at forudsige de kommende årtiers udvikling i EU? Man sætter en række embedsmænd fra medlemslandene samt et antal EU-bureaukrater til at skrive en mere end 400 sider lang rapport, som de færreste vil få læst. Jeg har ved den søde grød heller ikke tænkt mig at pløje den igennem fra ende til anden. Det er nemlig tilstrækkeligt at læse indholdsfortegnelsen og udvalgte dele om indvandring og uddannelse.

Det samlede resultat er ren humbug. Ikke nok med at det har sine vanskeligheder at forudsige den økonomiske udvikling frem til år 2060. Det bliver decideret absurd, når masseindvandringen og dens katastrofale, økonomiske konsekvenser ikke berøres med et ord. På side 145 og nogle sider frem diskuteres uddannelse, men uden at konstatere, at den store gruppe med ikke-vestlige rødder klarer sig forfærdende ringe i gennemsnit og derfor trækker væksten ned. Da gruppen til stadighed vokser, vil den økonomiske belastning selvsagt vokse tilsvarende. Ikke et ord om det i rapporten.

Indvandringen vurderes i øvrigt til at være beskeden

Indvandringen vurderes i øvrigt til at være beskeden. Det fremgår af statistikkerne for de forskellige lande. F.eks. vurderes det for Danmark på side 383, at indvandringen vil falde frem mod 2060, og det samme gør sig gældende for Sverige (side 406), hvor den i 2060 vil være på kun godt det halve af 2015.

Og sådan kunne man blive ved. Bureaukraterne, der har forfattet makværket, kan ikke være uvidende om udviklingen i Mellemøsten og Afrika og om det enorme pres, der vil komme i de næste årtier på Europa, med mindre der føres en helt anden politik.

EU er virkelig en af vor tids allerstørste svøber. Det er standard for dette uhyggelige imperium in spe, at de udgiver svindelrapporter, der skal godtgøre, at Europa går en strålende fremtid i møde på grund af EU.

EU må så hurtigt som muligt på historiens mødding. Lossepladsen for ikke-genanvendelige produkter er, hvor EU hører hjemme.

Sommer og forskruede journalister

Så venter ferielandet meget snart for mit vedkommende

Så venter ferielandet meget snart for mit vedkommende, og man kan dårligt begynde et bedre sted end ved Mosbjerg Folkefest. Der er blevet tale om en årligt tilbagevendende begivenhed, og deltagertallet denne gang er på over 200 personer. Folkefesten har efterhånden også tiltrukket sig mediemæssig bevågenhed, og et sikkert tegn på, at arrangørerne bag Mosbjerg Folkefest har gjort noget rigtigt, er, at venstreekstreme har bemærket arrangementet og derfor forsøger at dæmonisere det.

Danmarks Radio i Jylland er tro mod sin tanke om altid at holde med dem til venstre og mod dem til højre. I en skandaløs artikel på nettet kaldes de 200 deltagere over en bank således for ”højreekstremister”. Uriasposten har mailet til den pågældende journalist, og det kommer der det ene mere henrivende svar ud af end det andet.

Journalisten fra DR har nemlig stolet på de venstreekstreme, som fortæller, at en af talerne, Paul Weston, har kaldt sig selv racist. Der er bare lige den pointe, at Paul Weston refererer til, hvad de politiske korrekte i Storbritannien kalder ham. DR’s journalist har end ikke gidet gennemlytte optagelsen med Paul Weston, eller også har journalisten intet forstået, eller også har journalisten forstået det, men er ligeglad, fordi propaganda er vigtigere end ærlighed.

Jeg har skrevet en klage til DR og får måske nok et svar, men givetvis et aldeles intetsigende et af slagsen.

Sådan ser dagsordenen ud for journalisterne, som de er flest. Kritikere af masseindvandringen kalder man da bare ting og sager, især når sådanne mennesker kan finde ud af at stable en fest af betydelig størrelse på benene.

Det skal vi ikke fortvivle over, men vi skal kritisere dem nådesløst for deres forudindtagethed og for deres manglende vilje til at levere saglig og tilstræbt upartisk journalistik.

God sommer til alle. Jeg ser personligt frem til Mosbjerg Folkefest i morgen.

EU og FN er en del af problemet

Det Konservative Folkeparti Per Stig Møller

Det er selvfølgelig bedre end ingenting, at det mangeårige medlem af Folketinget og tidligere formand for Det Konservative Folkeparti Per Stig Møller tager bladet fra munden og siger det indlysende. Det er ikke videre modigt, at det først sker efter, at han er gået på pension fra det høje ting, men lidt har som bekendt også ret.

Seks dage efter valget den 18. juni trykte JP en kommentar af Per Stig Møller, der bl.a. skrev således:

”Der vil ikke længere være tale om en europæisk kultur, men om et konglomerat af kulturer, som kan fremkalde sammenstød mellem befolkningsgrupper i et omfang, vi slet ikke har set. Den terror, Europa allerede har oplevet, er i så fald kun en meget spæd begyndelse.”

Sådan vil det gå, siger Per Stig Møller, hvis ikke invasionen fra Mellemøsten og Afrika standses. Men så skriver Per Stig Møller noget, der selv på trods af alvoren kalder på det næsten hånlige smil:

”For uden en fælles indsats i EU kan de europæiske lande ikke mestre de store udfordringer og dæmme op for den folkevandring, som ellers vil forandre Europa for altid. Vi kan selvfølgelig forbedre dette og hint i EU, men vi må aldrig i forsøget på at kurere EU slå patienten ihjel. Det bliver vi alle syge af.”

Det er det pureste nonsens. EU og også FN er Europas direkte modstandere, når det gælder om at standse vejen mod kaos og permanent lavintensiv borgerkrig, eller hvad vi nu skal kalde de tilstande, som vi vil få kun flere af fremover, så længe vi ikke lægger kursen helt om.

Übereliten i EU og FN

EU’s udenrigskommissær Federica Mogherini har for nylig udtalt, at politisk islam har en fremtid i Europa. Vi gentager: Politisk islam fremtid har en fremtid i Europa. Federica Mogherini bestrider en af EU’s højeste poster, er åbenlyst politisk ekstremist, og Per Stig Møller fortæller os, at vi ikke kan gøre noget mod massetilstrømningen uden EU. Per Stig Møller trænger til at få sine prioriteter på plads.

Samtidig med det lysende vanvid, der pågår særligt i EU-kommissionen, holder FN sig heller ikke tilbage. William Lacy Swing, Generaldirektøren fra FN’s migrationsorganisation, IOM, vil ganske enkelt have Europa til at slå dørene op for de talløse arabere og afrikanere, der ønsker at bosætte sig i Europa. Vi har sørme brug for disse mennesker, udtaler William Lacy Swing med den henrivende ignorance, som kun den dybeste uvidenhed kan frembringe.

Vil Per Stig Møller også have, at Danmark skal samarbejde tæt med det FN, som gennem en forældet og farlig flygtningekonvention underminerer friheden og selvstændigheden i Danmark og Europa?

Hvad skal der så ske?

Et sammenbrud af EU såmænd, begyndende med Grækenlands udtræden af euroen, derpå den fælles valutas opløsning og til slut nationalstaternes generobring af deres suverænitet. Kronen på det værk kan udmærket tænkes at nås i 2022, hvor Marine Le Pen vinder det franske præsidentvalg. Læg dertil gerne en effektiv distancering til det FN, som på linje med EU snylter på den magt, som staterne har, samtidig med at disse overnationale enheder af al magt forsøger at ødelægge staternes enhed.

Er det utopi? Nej, det er simpel nødvendighed, hvis Danmark og Europa skal overleve. Dén afgørende forståelse er Per Stig Møller slet ikke nået frem til endnu, hvis han nogensinde kommer så vidt.

Men tak alligevel fordi Per Stig Møller ulejligede sig med at advare os om konsekvenserne af folkevandringerne, hvis ikke vi handler.

Det totalitære EU

Jeg har ondt af grækerne

Jeg har ondt af grækerne. Jeg har ikke ondt af dem for deres forrykte overforbrug i nullerne, et overforbrug, der udelukkende var muligt på grund af euroen og det kunstigt lave renteniveau, der gjorde det muligt for de græske svindelpolitikere at låne ustyrlige summer og begå regnskabssvindel på en og samme gang. 

Når jeg har ondt af grækerne, skyldes det to forhold. For det første er det forfærdeligt med en arbejdsløshed på 25 procent og en ungdomsarbejdsløshed på ca. 50 procent. For det andet opfører især Tyskland, men også Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond sig afstumpet over for grækerne i deres ideologisk betingede forsøg på at få den forrykte konstruktion, som euroen er, til at hænge sammen.

Den fælles mønt var fra begyndelsen et fejlskud af de alvorligste af slagsen

Den fælles mønt var fra begyndelsen et fejlskud af de alvorligste af slagsen. En fælles mønt kan kun fungere, hvis deltagerlandene har nogenlunde den samme politiske kultur, i praksis en tysk politisk og økonomisk kultur med effektiv skatteopkrævning, finansiel disciplin og et nogenlunde korruptionsfrit samfund. Grækenland har ingen af delene, har aldrig haft det og vil aldrig få det. Det sidste er selvfølgelig en påstand, men unægtelig en påstand bygget på æoners erfaring med græsk kultur og måder at gøre tingene på.

Det eneste rationelle er at lade Grækenland gå statsbankerot, udtræde af euroen og at genindføre af drakmeren som valuta. Drakmeren vil selvsagt falde voldsomt i værdi sammenlignet med euroen, men denne devaluering vil tilføre Grækenland en betydelig konkurrencefordel, og eksport i form af landbrugsprodukter, skibsfart og især turisme vil blomstre op. Grækerne kan så vende tilbage til den gamle velprøvede model, hvor staten lader seddelpressen køre lystigt med jævne mellemrum for at betale de offentligt ansattes lønninger, når nu det ikke lader sig gøre at opkræve særligt mange skatter. Det er ikke særlig sofistikeret, men det virker faktisk. 

I stedet vil Tyskland, ECB og IMF nu påtvinge gærkerne en medicin, der skal gøre dem til tyskere. Det kommer ikke til at ske, men mens vi venter på, at Angela Merkel og konsorter opdager dette indlysende, vil græsk økonomi og derfor grækerne lide helt unødigt. 

Der er virkelig en totalitær tankegang på spil her. De andre skal blive som os, er det skræmmende mantra hos EU’s top. Det er ubehageligt at være vidne til en sådan sjakren med et helt folk. Det er et spil russisk roulette, hvor man gambler med den politiske stabilitet i Grækenland.

Det er ikke kønt at være vidne til. Må euroen og det ganske EU snarest ende på historiens losseplads for uanvendelige ideologiske projekter.